Mary Fonden

Website

Mary Fonden Mary Fonden er H.M. Dronningens fond, der bekæmper social isolation. Hold det relevant. Hold den gode tone. Vi forholder os også retten til at skjule links.

5.

Som fond, der arbejder for at nedbryde tabuer, støtter vi op om ytringsfrihed og fri deltagelse i debatter og diskussioner i forbindelse med vores opslag. For at sikre, at debatten bliver holdt i en god og konstruktiv tone, har vi en række retningslinjer:

1. Vi sætter pris på, at I indgår i konstruktiv debat på vores side, men husk at holde jer til emnet, så debatten ikke kører af sporet. Kommentarer, der ikke har noget med opslagets emne at gøre, risikerer at blive fjernet.

2. Vi tolererer ingen stødende, racistiske, sexistiske, nedladende, ærekrænkende, injurierende, truende, chikanerende, tilsvinende, diskriminerende kommentarer eller voldsomme billeder og videoer.

3. Spam og mange gentagelser i kommentarsporer er ikke tilladt.

4. Spred ikke rygter, fake news og indholdsdeling (video og billeder) uden klar kildeangivelse. Skriv fra din egen personlige profil. Hvis du bruger en falsk eller anonymiseret profil, forholder vi os retten til at blokere profilen. Det er op til brugeren selv at bevise ægtheden af sin private profil.

6. Hold diskussioner korte i vores kommentarspor. Vi opfordrer til at lukke en debat, hvis den ikke fører nogen vegne eller alternativt diskutere videre i en privatbesked. Hvis brugere fortsætter med at diskutere, efter vi har opfordret til at stoppe debatten, risikerer kommentarerne at blive skjult.

7. Opfordring til at støtte politiske agender, kommercielle formål, mm. er ikke tilladt i kommentarsporet. Vi forbeholder os retten til at fjerne, skjule og slette kommentarer, der bryder med disse retningslinjer samt blokere enkeltpersoner, der bryder med vores retningslinjer gentagne gange eller på særlig grov facon. Vi besvarer spørgsmål i kommentarsporet så hurtigt, som vi kan inden for normal arbejdstid. Tak for at hjælpe os med at have en god, konstruktiv og respektfuld debat! 💚

Med venlig hilsen
Mary Fonden

Hvert 6. barn vokser op i et hjem med vold.Og i 2025 kom mere end 2.600 børn på krisecenter med en forælder. Ofte ankomm...
21/10/2026

Hvert 6. barn vokser op i et hjem med vold.

Og i 2025 kom mere end 2.600 børn på krisecenter med en forælder. Ofte ankommer de uden deres egne ting og skal finde sig til rette i fremmede omgivelser i en svær situation.

Derfor er der både praktiske ting, bøger og legeting i de rygsække, som vi deler ud til landets krisecentre.

Indholdet i rygsækkene opfylder basale behov, men er også med til at skabe en form for tryghed i en utryg periode. Og det pædagogiske personale på krisecentrene bruger rygsækkene i deres samtaler og arbejde med børnene.

☎️ Er du selv udsat for vold, eller har du en mistanke om, at en, du kender, er udsat eller udøver vold, kan du kontakte Lev Uden Volds nationale hotline på 1888.

Børn, der lever med vold i familien, er i konstant beredskab.Også mellem voldsepisoderne.Og når en forælder bliver udsat...
20/10/2026

Børn, der lever med vold i familien, er i konstant beredskab.
Også mellem voldsepisoderne.

Og når en forælder bliver udsat for vold, påvirker det også børnene. Uanset hvilken type vold, der er tale om.

Derfor er det vigtigt, at du rækker ud, hvis du som pårørende har mistanke om, at der er vold i hjemmet. Det kan være svært, men det kan hjælpe barnet til en bedre barndom og fremtid

Din tvivl er nok. Ræk ud 💚

🔗 Find mere viden om vold og konkrete råd til, hvad du kan gøre som pårørende: https://stoppartnervold.nu/gode-rad-til-parorende-og-faq/

Hvad er din rolle som pårørende?Først og fremmest at være netop det. Pårørende. En, der støtter, lytter og er der for de...
17/10/2026

Hvad er din rolle som pårørende?

Først og fremmest at være netop det. Pårørende. En, der støtter, lytter og er der for den anden.
At bryde med en voldelig partner kan være en langstrakt proces. Det kan tage tid og kræve mere af den voldsudsatte, end du måske lige tænker, når du ser det hele udefra.

Noget af det, du også kan hjælpe med, er at kende de handlemuligheder, der findes. Det kan fx være at undersøge, hvilke rådgivningslinjer der kan være relevante, eller hvad der skal til for at komme på krisecenter.

🔗 Find mere viden om vold, konkrete råd til hvad du kan gøre som pårørende og oversigt over voldsfaglige tilbud: https://stoppartnervold.nu/

☎️ Er du selv udsat for vold, eller har du en mistanke om, at en, du kender, er udsat eller udøver vold, kan du kontakte Lev Uden Volds hotline på 1888.

“Hvordan har du det egentlig?” 💚Det kan føles grænseoverskridende at spørge ind til andres parforhold. Men som pårørende...
16/10/2026

“Hvordan har du det egentlig?” 💚

Det kan føles grænseoverskridende at spørge ind til andres parforhold. Men som pårørende kan du spille en afgørende rolle for én, der er udsat for eller udøver vold.

💚 Gå forsigtigt frem, og start fx med en snak om, hvordan det går.
💚 Hold fokus på oplevelser og undgå at tale den voldsomme partner ned.
💚 Fortæl, at der er hjælp at få. Både som voldsudsat og -udøver.

Ved at vise din bekymring kan du hjælpe den udsatte til at se situationen tydeligere og måske tage de første skridt mod at søge hjælp.

🔗 Få mere information om, hvad du kan gøre som pårørende, og find mere viden om vold: https://stoppartnervold.nu/

☎️ Er du selv udsat for vold, eller har du en mistanke om, at en, du kender er udsat eller udøver vold, kan du kontakte Lev Uden Volds hotline på 1888.

Vold i nære relationer viser sig ikke kun som blå mærker.Det kan også være, når en person gentagne gange nedgør, truer, ...
15/10/2026

Vold i nære relationer viser sig ikke kun som blå mærker.

Det kan også være, når en person gentagne gange nedgør, truer, manipulerer eller kontrollerer den anden. Den kan foregå digitalt eller vise sig som stalking. Og volden kan også handle om økonomi eller være seksualiseret.

At vide, hvad vold er, og kende forskellene på voldsformer kan hjælpe dig til bedre at forstå og støtte den, der er udsat eller udøver volden.

🔗 Få mere information om, hvad du kan gøre som pårørende, og find mere viden om vold: https://stoppartnervold.nu/

☎️ Er du selv udsat for vold, eller har du en mistanke om, at en, du kender er udsat eller udøver vold, kan du kontakte Lev Uden Volds hotline på 1888.

Hvorfor går du ikke bare?Som pårørende kan man opleve at blive frustreret over ikke at kunne se en forandring hos den vo...
14/10/2026

Hvorfor går du ikke bare?

Som pårørende kan man opleve at blive frustreret over ikke at kunne se en forandring hos den voldsudsatte, efter at man har sagt sin bekymring højt. Men at skulle forlade en voldelig partner er ofte en længere proces.

Måske har du fået plantet et frø, som er med til at sætte en forandring i gang. Du kan ikke altid selv se den konkrete forandring fra den ene dag til den anden. For forandringen foregår tit langsomt og i det små inde i den voldsudsatte. Og det kan godt tage lang tid.

🔗 Find mere viden om vold og konkrete råd til, hvad du kan gøre som pårørende: https://stoppartnervold.nu/

☎️ Er du selv udsat for vold, eller har du en mistanke om, at en, du kender, er udsat eller udøver vold, kan du kontakte Lev Uden Volds hotline på 1888.

Er du i tvivl, om en, du kender, er udsat for partnervold?Som ven, bror, mor, kollega eller nabo kan det være svært at v...
13/10/2026

Er du i tvivl, om en, du kender, er udsat for partnervold?

Som ven, bror, mor, kollega eller nabo kan det være svært at vide, hvornår noget er vold. At kende de forskellige voldsformer, og hvad der kendetegner dem, kan hjælpe dig til bedre at forstå, opdage og støtte den, der er udsat for eller udøver af volden.

Det kan være humørændringer, ængstelighed eller social tilbagetrækning.
Det kan ske gradvist eller pludseligt.
Det kan også vise sig som hyppige fysiske skader med usandsynlige forklaringer.
Eller som nedtrykthed og lavere selvværd.

🔗 Find mere viden om vold i vores guide og læs konkrete råd til, hvad du kan gøre som pårørende til en voldsudsat eller en voldsudøver: https://stoppartnervold.nu/

☎️ Er du selv udsat for vold, eller har du en mistanke om, at en, du kender, er udsat for eller udøver vold, kan du kontakte hotline på 1888.

"Når vi har trygge, inkluderende fællesskaber, er det med til at bremse mobning. For hvis du er en del af sådan et fælle...
13/10/2026

"Når vi har trygge, inkluderende fællesskaber, er det med til at bremse mobning.

For hvis du er en del af sådan et fællesskab, har du også nemmere ved at sige fra over for mobning - både på dine egne og på andres vegne."

Sådan svarede vores formand, H.M. Dronningen, da Børneavisens børnereporter Augusta spurgte, hvorfor det at være en del af et fællesskab kan være med til at stoppe mobning 🎤

Læs hele interviewet i den nyeste udgave af Børneavisen 📰

Hvad er det første, du gør i en forsamling, hvor du ikke kender alle lige godt? 🤳Måske tager du telefonen frem? I sådan ...
09/10/2026

Hvad er det første, du gør i en forsamling, hvor du ikke kender alle lige godt? 🤳

Måske tager du telefonen frem? I sådan et rum kan den føles et ‘safe space’ for mange, men den kan også blive opfattet som et skjold, der er svært at trænge igennem.

Da vi talte med vores Ungepanel om netop skærmbrug i fritidslivet var en af pointerne, at det kan være svært at blive en del af fællesskabet og være med i samtalerne, når telefonen er fremme. Det gælder især de nye på holdet eller i klubben.

👀 For hvem skal de lige tale med, hvis ingen kigger op?

🔗Læs mere om skærmbrug i fritidslivet her: https://fidt.maryfonden.dk/

Hvad kan få børn og unge til at blive i deres fritidsfællesskab? 🤸 Ifølge vores Antibulli-ambassadør, Frederik Løchte Ni...
08/10/2026

Hvad kan få børn og unge til at blive i deres fritidsfællesskab? 🤸

Ifølge vores Antibulli-ambassadør, Frederik Løchte Nielsen, er det blandt andet sammenholdet med de andre på holdet som gør det helt særligt. Men det gode sammenhold kommer ikke af sig selv. Det skal dyrkes og det er de voksnes rolle, at sætte rammerne for det.

🔗Læs mere om Antibulli til håndbold, fodbold, svømning, tennis, gymnastik, ridning og badminton: https://antibulli.dk/

Adresse

Amaliegade 8 B
B
1256

Underretninger

Bliv den første, der får besked: Vi sender dig en e-mail, når Mary Fonden offentliggør nyheder og tilbud. Din e-mailadresse bliver ikke brugt til andre formål, og du kan til enhver tid afmelde dig.

Genveje

Del