24/05/2026
Den nye dokumentarfilm Kampen om Lynetteholm vises tirsdag 26/5 kl. 16.30 i Biffen, og der er efterfølgende debat mellem filmens instruktør, Naja Andersen, og Bent Lyndgaard fra Borgerbevægelsen mod Egholmmotorvejen.
Mens Naja fortæller om filmens tilblivelse og de nationale perspektiver, vil Bent trække tråde til vores egen baghave. Hvilke ligheder og forskelle er der mellem Lynetteholm og Egholmmotorvejen? Og hvor står den retssag, som Borgerbevægelsen har anlagt mod staten, lige nu?
Der vil være rig mulighed for at stille spørgsmål til både Naja og Bent undervejs.
Biletter via https://www.biffen.eu/alle-film/
- Rabat til børn, studerende og seniorer.
Mere om dokumentarfilmen, Lynetteholm og retsagen:
Lynetteholm er Danmarkshistoriens hidtil største anlægsprojekt – en ny kunstig halvø, der opføres for at afhjælpe boligmangel og etablere stormflodssikring og en ny havnetunnel. Men infrastrukturprojektet kan gøre potentiel stor skade på natur- og dyrelivet i Østersøen.
Klimabevægelsen sagsøger den danske stat for det milliarddyre anlægsprojekt, og kræver at byggeriet standes på grund af utilstrækkelig miljøvurdering og forhastede politiske beslutninger. Deres til advokater, Eskil Nielsen og Jonas Christoffersen, træder ind i Østre Landsret for at kæmpe for demokratiet, miljøet og retsstatsprincippet.
Den nye dokumentarfilm, ”Kampen om Lynetteholm”, går bag om retssagen for at stoppe Lynetteholm, og giver et hidtil uset indblik i den juridiske kamp mod Danmarkshistoriens største anlægsprojekt.
Den danske stat og By & Havn mener ikke, at byggeriet af Lynetteholm påvirker miljøet i Østersøen – og at alt er grundigt undersøgt. Men da Klimabevægelsen anlægger en retssag for at stoppe byggeriet, lykkes det staten at få afvist Klimabevægelsens eksperter fra at vidne i sagen – inklusive en af Danmarks førende eksperter i havmiljø og rådgivere ved Storebælts- og Øresundsbroerne.
Men hvis Lynetteholm ikke påvirker havmiljøet, hvorfor lod statens advokater så ikke bare eksperterne komme til orde i Østre Landsret?
I filmen er vi med bag linjerne hos Klimabevægelsens to advokater i deres forsøg på at få standset mega-projektet. Og vi hører, hvad de afviste vidner ville have sagt i vidneskranken… hvis de havde fået lov.
Klimabevægelsen har sagsøgt den danske stat og udviklingsselskabet By & Havn for mangelfuld miljøvurdering af Lynetteholm projektet. Retssagen forventes tidligst afsluttet i 2028. Til den tid vil byggeriet af Lynetteholm allerede være fremskredent.
Derfor forsøger Klimabevægelsen i vinteren 2023/2024 at få Østre Landsret til at standse byggeriet, indtil der er faldet dom i sagen ved at søge om 'opsættende virkning'. Det lykkedes ikke. ”Kampen om Lynetteholm” giver et hidtil uset indblik i, hvad der egentlig foregik i retssagen om at få sat Lynetteholm på pause.
Retssagen handlede specifikt om, hvorvidt Lynetteholm sætter en prop i den dybe rende, Kongedybet, der sikrer, at vand med stort ilt- og saltindhold kan komme igennem til Østersøen – et farvand, der i forvejen er særdeles presset og har betydning for en række lande i regionen.
Staten og By & Havn mente, at de miljøkonsekvensrapporter, de havde finansieret og fået udarbejdet af private konsulentfirmaer, dokumenterede, at byggeriet ikke ville have væsentlig betydning for Østersøen. Klimabevægelsen mente modsat, at grundlaget var utilstrækkeligt, og at hverken de omkringliggende lande eller borgerne var blevet inddraget tilstrækkeligt, og at byggeriet derfor burde stoppes, indtil det var afklaret.
I forløbet nedlægger staten og By & Havn protest mod Klimabevægelsens ekspertvidner i retten, som Østre Landsret derefter afviser.
I filmen hører vi disse eksperters vurderinger af Lynetteholm-projektet, og hvad de kunne have sagt, hvis de havde fået mulighed for at vidne i Østre Landsret, inklusive;
- Jakob Steen Møller, som var den ansvarlige rådgivende ingeniør på de to projekter, der er mest sammenlignelige med Lynetteholm - Øresundsbroen og Storebæltsbroen.
- Stiig Markager, Professor i havmiljø, og blandt de førende eksperter på området i Danmark - og indirekte ansat af staten selv, nemlig på Aarhus Universitet.
- Per Bolund, der var miljøminister i Sverige, da Lynetteholm blev besluttet. Han sendte et brev til den danske miljøminister, hvori han bad det danske Folketing om ikke at gå videre med Lynetteholm – men brevet blev tilbageholdt og ikke videresendt til medlemmerne i Folketinget, inden de skulle stemme om projektet.
Det er ikke til at sige, om eksperternes vidneudsagn ville have påvirket afgørelsen. Det er et kontrafaktisk spørgsmål, som afhænger af, hvilken vægt retten ville have tillagt deres udsagn.
